[COFFEETUNES.DK] Tips & Trix til FreeBSD

Brænd CDROM med IDE brænder

Forfatter: Torben Sørensen / Dato: 1. juni 2002 / OS: FreeBSD 4.6

I denne vejledning benyttes programmet "burncd" som fra FreeBSD 4.x er en del af kernen.

1. Brænd en data CD

For at brænde data CD'er, skal der først laves en ISO fil, som derefter brændes ud på en CD-ROM.

1.1 Sådan laves en ISO-fil

Det første man skal gøre er at installere programmet "mkisofs", som er et program der bruges til at lave iso9660 filsystemer med (iso9660 bruges standard til CD-ROM'er). "mkisofs" generere en ISO-fil som så kan brændes på en CD-ROM med programmet "burncd".

Installer mkisofs fra port træet:

> cd /usr/ports/sysutils/mkisofs
> make install clean

Opret et bibliotek, som senere skal indeholde det der skal brændes på CD-ROM: fx. backup /etc:

> mkdir /usr/iso
> mkdir /usr/iso/backup
> cp -Rp /etc /usr/iso/backup/etc

Lav selve ISO-filen:

> cd /usr/iso/
> mkisofs -J -r -o etc_backup.iso backup/

Option forklaring:
-J = Joliet extensions. Meget anvendligt på Windows maskiners (unicode filnavne, osv.)
-r = Rockridge extensions. Bedre beskrivelse af filer (bedre end iso9660)

1.2 Sådan brændes ISO-filen til CD-ROM

Min CD brænder er en Delta IDE 4x brænder og sidder på /dev/acd1c. Indsæt en tom CD-ROM i brænderen og brænd ISO-filen til den:

> burncd -f /dev/acd1c -s 4 -e data ./etc_backup.iso fixate

Option forklaring:
-s = hastighed (speed). Angiv hvilken hastighed CD'en skal brændes med
-e = ejects CD-ROM. Angiver om CD-ROM skuffen skal åbnes, når brændingen er færdig
fixate = generere en TOC efter CD-ROM'en er færdig brændt (denne SKAL være der)

Forfattere:

Torben Sørensen


Copyright 2005 © www.coffeetunes.dk